Monocytprocenten er den andel af de hvide blodlegemer, der udgøres af monocytter. Monocytter cirkulerer kortvarigt og går derefter ud i vævene som makrofager, hvor de rydder mikrober og cellerester væk og er med til at koordinere længerevarende inflammation. Tallet siger noget om den fagocyterende og reparerende side af immunresponset.
Ingen målinger for denne markør endnu.
En forhøjet andel optræder oftest under bedring efter akut infektion, ved kroniske infektioner og ved kroniske inflammatoriske tilstande, og sjældnere peger den mod en knoglemarvssygdom. En sænket andel er i sig selv et svagere signal og ses oftest ved steroidbehandling eller ved akut, overvældende infektion. Begge retninger er grund til at gentage tællingen og lade en læge aflæse den i sammenhæng, ikke en konklusion i sig selv.
Værdien afhænger af nylig og aktuel infektion, af sygdommens fase og af påvirkning fra steroider eller kemoterapi, og små udsving i procenten ligger inden for den almindelige tællevariation. Den fortolkes sammen med det absolutte monocyttal og resten af differentialtællingen, især neutrofile og lymfocytter, og op mod det samlede antal hvide blodlegemer.
Referenceområderne er generelle værdier for voksne og afhænger af laboratorium, analysemetode, alder og køn. Til orientering, ikke diagnose — drøft resultaterne med din læge.