Fibrinogen er det plasmaprotein, som leveren danner som koagulationens sidste substrat, og som omdannes til fibrin og dermed til selve koaglet. Det er samtidig en akutfasereaktant, så koncentrationen stiger som led i den generelle inflammatoriske reaktion. Resultatet siger derfor både noget om koagulationsevnen og om den lever, der producerer det.
Ingen målinger for denne markør endnu.
Højere værdier afspejler oftest igangværende inflammation, infektion, vævsskade, graviditet eller rygning, og vedvarende høje niveauer opfattes desuden som en markør for kardiovaskulær risiko. Lavere værdier peger oftest på nedsat produktion ved fremskreden leversygdom, på forbrug under kraftig blødning eller dissemineret intravaskulær koagulation eller på en sjælden arvelig mangel. Uanset retning er der tale om et fund, som bør gentages og forelægges en læge, ikke om en diagnose.
Prøven kræver et korrekt fyldt citratglas, da et underfyldt eller koaguleret glas forvrænger resultatet; nylig inflammation, graviditet, orale antikonceptiva og behandling med antikoagulantia eller trombolytika forskyder det alle. Det aflæses sammen med C-reaktivt protein og sænkningsreaktionen, når spørgsmålet er inflammation, og sammen med koagulationstiderne og trombocyttallet, når spørgsmålet er blødning.
Referenceområderne er generelle værdier for voksne og afhænger af laboratorium, analysemetode, alder og køn. Til orientering, ikke diagnose — drøft resultaterne med din læge.