Basisk fosfatase er et enzym, der findes i mange væv, mest rigeligt i leverens galdegange og i de knogledannende celler. Blodniveauet afspejler den samlede afgivelse fra disse to kilder, med mindre bidrag fra tarmen og, under graviditet, fra moderkagen. Det siger noget om galdeafløb og om knogleomsætning på én gang, og derfor aflæses det aldrig alene.
Ingen målinger for denne markør endnu.
Forhøjede værdier stammer oftest enten fra hindret galdeafløb, hvad enten det sidder inde i leveren eller i de større galdegange, eller fra øget knogleaktivitet, som ved helende knoglebrud, D-vitaminmangel eller Pagets sygdom. En beskeden stigning er normal under graviditet, og udtalte stigninger er normale hos børn og unge, hvis knogler vokser. Lave værdier er ualmindelige og kan ledsage nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen, zinkmangel eller en sjælden arvelig enzymmangel. Et resultat uden for referenceområdet er et udgangspunkt for, at en læge kan fastslå, hvilket væv det stammer fra.
Et fedtholdigt måltid kort før blodprøven kan hæve tallet, og prøven tages derfor sædvanligvis fastende, mens både blodtype og alder påvirker udgangsniveauet. Kilden adskilles ved at se på GGT, som stiger ved leverformen, men ikke ved knogleformen, og enzymet tolkes sammen med bilirubin, ALAT og ASAT, når et problem i galdegangene overvejes.
Referenceområderne er generelle værdier for voksne og afhænger af laboratorium, analysemetode, alder og køn. Til orientering, ikke diagnose — drøft resultaterne med din læge.