Vestafrikansk
Krydr kyllingen med en knivspids af saltet, og brun den i olien i en tykbundet gryde ved middelhøj varme i 3-4 minutter på hver side, og stil den derefter til side.
Skru ned til middel varme, steg løgene i 5 minutter, til de er bløde, tilsæt hvidløget, og steg i 1 minut.
Rør tomatpuréen i, og steg den i 2-3 minutter, til den bliver mørkere.
Pisk peanutbutteren sammen med 250 ml af det varme vand, til blandingen er jævn, og kom den i gryden sammen med resten af vandet, den smuldrede bouillonterning og resten af saltet.
Kom kyllingen tilbage i gryden, tilsæt den hele scotch bonnet-chili, bring det op at simre, læg låg delvist på, og lad det simre i 20 minutter, mens du rører ofte, så jordnøddesaucen ikke brænder fast i bunden.
Tilsæt gulerødderne og den søde kartoffel, og lad det simre i yderligere 25-30 minutter, til grøntsagerne er møre, kødet falder af benene, og et lag olie stiger op til overfladen.
Fjern scotch bonnet-chilien, og server retten varm på hvide ris.