DHEA-S er den sulfaterede form af dehydroepiandrosteron, som næsten udelukkende dannes i binyrebarken og udgør et forråd af forstadier, kroppen videreomdanner til androgener og østrogener. Fordi koncentrationen er stabil og stammer fra én kilde, bruges den som markør for binyrernes androgenproduktion. Den siger kun lidt om kønskirtlerne selv.
Ingen målinger for denne markør endnu.
Forhøjet DHEA-S afspejler oftest øget androgenproduktion i binyrerne, hvilket kan ledsage polycystisk ovariesyndrom, medfødt binyrebarkhyperplasi eller, ved markant forhøjede værdier, en binyretumor, og hos kvinder kan det optræde sammen med akne, hårvækst eller ændret cyklus. Sænkede værdier er almindelige ved binyrebarkinsufficiens, langvarig brug af glukokortikoider eller hypofysesygdom, og niveauet falder naturligt og betydeligt med alderen. Alder og køn præger derfor, hvad et givet tal betyder. En læge afgør, hvilken af disse retninger der skal forfølges, og én måling er ikke nok til at afklare det.
Til forskel fra kortisol har DHEA-S en lang halveringstid og ingen nævneværdig døgnrytme, så tidspunktet for prøvetagningen har ringe betydning, men håndkøbstilskud med DHEA hæver den direkte, og glukokortikoider undertrykker den. Akut sygdom sænker den. Den aflæses sammen med testosteron, når spørgsmålet er, hvor et androgenoverskud opstår, og sammen med kortisol, når binyrefunktionen som helhed er til diskussion.
Referenceområderne er generelle værdier for voksne og afhænger af laboratorium, analysemetode, alder og køn. Til orientering, ikke diagnose — drøft resultaterne med din læge.